Skulder ved skulder står publikum i den tætpakkede koncertsal. Lyden af et godstog fylder rummet, og the BOWIE tribute indtager scenen til tonerne af Station to Station: “The return of The Thin White Duke – throwing darts in lovers eyes” skærer gennem luften. Bandets tunge beat og forsanger Michael Saxes vokal holder publikum i et jerngreb. Bowie fylder rummet – hvis man lukker øjnene, er han der selv.
Ægte begejstring Med karismatiske og velsyngende Michael Bjørn i front for et dedikeret og velspillende band indtager det danske tribute-band the BOWIE tribute scenen med magiske, kraftfulde og stemningsmættede versioner af Bowies legendariske sange. Ægte begejstring og kærlighed til David Bowies musikalske univers gennemstrømmer musikken, når bandet hylder Bowies musikalske arv.
Sætlisten indeholder numre fra hele Bowis karriere: Fra monumentale Station to Station, rum-eventyret Starman, syrede Scary Monsters, mega-hits som kærligheds-hymnerne Heroes og Under Pressure, og frem til Bowies eget requiem Lazarus fra hans sidste album Black Star. For ikke at glemme Let’s Dance, China Girl, Ziggy Stardust, Changes og Life on Mars. Eller hvad med Ashes to Ashes og Station to Station?
Pressen
Musikmagasinet GAFFA skriver om bandet, som gennem de seneste 10 år har hyldet Bowie på små og store scener, på festivaller og klubber i Danmark, Sverige og Tyskland.:
”Forsanger Michael Saxe Bjørn får et naturligt fokus, for her er det HAM, ”som er” Bowie – eller noget, der ligner. Det bliver gjort så fint (…) og med dyb respekt for det foreliggende materiale. Ind i mellem kunne et par lukkede øjne godt snyde, for ”er det ikke…?”.
Magisk musik
– David Bowies musik betyder utroligt meget for os i bandet. Bowie skubbede grænserne, han gik altid ny veje, og han var i konstant bevægelse som kunstner – han gentog aldrig sig selv. Om hvilken anden kunstner kan man sige det?, fortæller forsanger Michael Bjørn og fortsætter:
– Det er en ære at få lov til at spille og udforske alle hjørner af Bowies enorme produktion. Vi arbejder grundigt i the BOWIE tribute med stemningen og detaljerne i musikken selvfølgelig med ydmyghed og respekt for ånden i Bowies musikalske univers.
– Vi glæder os enormt til hver eneste koncert! Til at møde vores publikum, vores fans, til at spille Bowies magiske musik!
50 års Bowie
Fra Major Tom forsvandt i rummet på “Life on Mars” til David Bowie steg til himmels med albummet “Black Star” gik der 50 år – og hvilke 50 år! Mesteren selv er her ikke længere, men hans sange står som støbt i samme jern, som togskinnerne, der på Station to Station afstikker vejen til næste stop: Skarpe, evigt unge, vedkommende.
Bowie var en fornyer, en ener, der til stadighed afsøgte nye veje. Aldrig stoppede han op og gentog sig selv. Til sin død afsøgte han grænserne for sin musikalske rejse gennem albummet Black Star – hans eget requiem Lazarus er en hjørnesten i Bowies karriere.
Fans på Facebook
“SÅDAN!! I er så vilde!!!!!!” – Line Strecker
“Sikken en oplevelse – klart det bedste Bowie band i Danmark uden sammenligning!!” – Kit Bettina Mølgaard
“He’s a truly amazing talent and Denmark is one lucky country” – Seen Lee Robinson om lead vokalist Michael Saxe
“Vi hørte jer i går for første gang – og det bliver ikke sidste! I er SÅ dygtige, og I har en fed energi. Tak tak tak!” – Lena Kjer Steffensen
“Fantastisk koncert!” – Thomas Magnusson
“Fabulous!” – Jane White
“Awesome!” – Suzanne Franklin
Læs og se mere på Facebook – og se the BOWIE tributes videoer på bandets WEBSITE eller på Youtube
Pris: 260,-
Siddepladser ved caféborde.
Dørene til salen åbner kl. 19:00.
Koncerten varer 120 minutter inkl. pause.
Baltoppen LIVEs café tilbyder fra kl. 18:00:
Tapas anretning: Kalvefilet med cremet fyld, kartoffeltærte, spicy albondigas med tomatsauce, lakserilette, kinarejer med chilimayo, charcuterie og ost samt kurv med forskelligt brød. 195,-
Menuen tilbydes under køb af billet eller kan tilkøbes her: https://baltoppenlive.dk/cafe/spisning, senest kl. 12:00 to hverdage før arrangementet.
Koncerten arrangeres i samarbejde med Werners Music.