about us

what we are

Bowie fylder rummet – hvis man lukker øjnene, er han der selv!

the BOWIE tribute​ er Danmarks – og måske Europas – bedste bud på et tribute-band, der hylder legenden David Bowie og hans musik. Når bandet tænder for motoren og starter godstoget med, så er det som at høre mesteren selv: Autentisk, ægte, og stærkt vanedannende – Bowie er i rummet!

Skulder ved skulder står publikum foran scenen. Lyden af et godstog fylder rummet, og danske ​the BOWIE tribute​ indtager scenen til tonerne af Station to Station: “The return of The Thin White Duke – throwing darts in lovers eyes”​ skærer gennem luften. Bandets tunge beat og forsanger Michael Saxes vokal holder publikum i et jerngreb. Bowie fylder rummet – hvis man lukker øjnene, er han der selv.

Copenhagen pride 2019 – Photo: Klaus Bo

Ægte begejstring
Med karismatiske og velsyngende Michael Saxe i front for et dedikeret og velspillende band indtager det danske tribute-band​ the BOWIE tribute​ scenen med magiske, kraftfulde og stemningsmættede versioner af Bowies legendariske sange. Ægte begejstring og kærlighed til David Bowies musikalske univers gennemstrømmer musikken, når bandet hylder Bowies musikalske arv.
Sætlisten indeholder numre fra hele Bowis karriere: Fra monumentale Station to Station, rum-eventyret Starman, syrede Scary Monsters, mega-hits som kærligheds-hymnerne Heroes og Under Pressure, og frem til Bowies eget requiem Lazarus fra hans sidste album Black Star. For ikke at glemme Let’s Dance, China Girl, Ziggy Stardust, Changes og Life on Mars. Eller hvad med Ashes to Ashes og Station to Station?

Magisk musik
“David Bowies musik betyder utroligt meget for os i bandet. Bowie skubbede grænserne, han gik altid ny veje, og han var i konstant bevægelse som kunstner – han gentog aldrig sig selv. Om hvilken anden kunstner kan man sige det?”, spørger forsanger Michael Bjørn retorisk og fortsætter:
“Det er en ære at få lov til at spille og udforske alle hjørner af Bowies enorme produktion. Vi arbejder grundigt i ​the BOWIE tribute​ med stemningen og detaljerne i musikken – selvfølgelig med ydmyghed og respekt for ånden i Bowies musikalske univers. Vi glæder os enormt til hver eneste koncert! Til at møde vores publikum, vores fans, til at spille Bowies magiske musik!”

50 års Bowie
Fra Major Tom forsvandt i rummet på “Life on Mars” til David Bowie steg til himmels med albummet “Black Star” gik der 50 år – og hvilke 50 år! Mesteren selv er her ikke længere, men hans sange står som støbt i samme jern, som togskinnerne, der på Station to Station afstikker vejen til næste stop: Skarpe, evigt unge, vedkommende.
Bowie var en fornyer, en ener, der til stadighed afsøgte nye veje. Aldrig stoppede han op og gentog sig selv. Til sin død afsøgte han grænserne for sin musikalske rejse gennem albummet Black Star – hans eget requiem Lazarus er en hjørnesten i Bowies karriere.
the BOWIE tribute​ har valgt at dedikere en koncertrække i 2020 til fejringen af 50 års Bowie – Celebrating 50 Years of Bowie​ – med numre fra alle Bowies vinyl-album fra Space Oddity til Black Star og alt der imellem: Heroes, Low, Young Americans, Lodger, Ziggy Stardust, Diamond Dogs, Honky Dori, Station to Station og flere til.

Fans på Facebook
“SÅDAN!! I er så vilde!!!!!!” ​- Line Strecker
“Sikken en oplevelse – klart det bedste Bowie band i Danmark uden sammenligning!!” – Kit Bettina Mølgaard
“He’s a truly amazing talent and Denmark is one lucky country” ​- Seen Lee Robinson om lead vokalist Michael Saxe
“Vi hørte jer i går for første gang – og det bliver ikke sidste! I er SÅ dygtige, og I har en fed energi. Tak tak tak!” ​- Lena Kjer Steffensen
“Fantastisk koncert!” ​- Thomas Magnusson
“Fabulous!” – Jane White
“Awesome!”​ – Suzanne Franklin

the BOWIE tribute ser frem til at hylde David Bowies fantastiske kunstneriske og musikalske univers med fans og entusiaster på tværs af generationer, når bandet ruller på landevejen i 2020 parat til at fyre den af på scenerne rundt omkring i landet.
Foruden Michael Bjørn (lead vokal) i front tæller bandet de 5 musikere Christina Lecocq (vokal), John Kenneth (guitar og vokal), Morten Hall (bas), Finn Markwardt (keyboards og vokal), Lars Bertelsen (trommer) og Peter Brander, Mediasound (lyd), der alle i de sidste 6 år har fejret og hyldet Bowies musik.

Følg os på Facebook  HER
Se vores koncerter HER
Se billeder HER
Send en e-mail til os HER

Share:
COPYRIGHT © theBOWIEtribute 2018