Skulder ved skulder står publikum forventningsfulde i den tætpakkede koncertsal. Lyset dæmpes, og lyden af et damptog fylder rummet: Danske the BOWIE tribute dukker ud af røgen på scenen til de insisterende rytmer og toner af David Bowies ikoniske sang Station to Station. Forsangerens vokal holder publikum i et jerngreb – Bowie fylder rummet, hvis man lukker øjnene, er han der selv.
the BOWIE tribute – med karismatiske og velsyngende forsanger Michael Bjørn i spidsen – leverer magiske, kraftfulde og stemningsmættede versioner af Bowies legendariske sange med energi, nærvær og autenticitet. Europas bedste bud på et Bowie-tribute band spiller med nerve og stor indlevelse sange fra David Bowies enorme katalog af udødelige numre – sange, der for altid forandrede samtidens syn på pop- og rockmusik.
Bandet hylder et musikalsk ikon – David Bowie – med begejstring og kærlighed!
Bandet er: Michael Bjørn (vokal og guitar), Ruoya Fanny (vokal/kor), Frank Larsen (bas), Lars Bertelsen (trommer), Finn Markwardt (keyboards) og John Kenneth (guitar) – som gennem de seneste 10 år sammen har hyldet Bowie på små og store scener, på festivaller og klubber i Danmark, Sverige og Tyskland.
Pressen
Musikmagasinet GAFFA skriver:
”Forsanger Michael Saxe Bjørn får et naturligt fokus, for her er det HAM, ”som er” Bowie – eller noget, der ligner. Det bliver gjort så fint, nogen gange ligefrem underspillet, og med dyb respekt for det foreliggende materiale. Ind i mellem kunne et par lukkede øjne godt snyde, for ”er det ikke…?”
Fans på Facebook
“SÅDAN!! I er så vilde!!!!!!” – Line Strecker
“Sikken en oplevelse – klart det bedste Bowie band i Danmark uden sammenligning!!” – Kit Bettina Mølgaard
“He’s a truly amazing talent and Denmark is one lucky country” – Seen Lee Robinson om lead vokalist Michael Saxe
“Vi hørte jer i går for første gang – og det bliver ikke sidste! I er SÅ dygtige, og I har en fed energi. Tak tak tak!” – Lena Kjer Steffensen
“Fantastisk koncert!” – Thomas Magnusson
“Fabulous!” – Jane White
“Awesome!” – Suzanne Franklin
Læs og se mere på Facebook – og se vores videoer her på vores WEBSITE eller på Youtube